Foredraget giver et kig på maleren, tegneren, skuespilleren og forfatteren Storm P.
Storm P. var et hyperaktivt, morsomt, velmenende og hjertevarmt menneske, der bevarede sit barnesind hele livet igennem.
Næsten overalt hos Storm P. er der tale om en sympati med det, der fremkalder smilet, altså hverken hån eller satire, men ægte humor.
Foredraget belyser dette og der lægges op til spørgsmål undervejs, også inspireret af de mange billeder.
Storm P. døde i 1949. Jeg har således, og af gode grunde, ikke kendt Storm P. personligt. Min viden stammer fra læsning af mange bøger og flere besøg på Storm P. Museet og en række Storm P. -udstillinger. Min beundring for Storm P. hænger sammen med hans mangeartede talent, og det jeg siger i foredraget “er ikke noget, jeg selv har fundet på, men det er sagt af en mand, som vidste hvad han talte om!”